Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nudler i rød karrysauce med lynstegt grønt

Nudler i rød karrysauce med lynstegt grønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Når du skal skære kernerne fra majskolberne, så start med at skære kolben midt over, så du har to nogenlunde lige skæreflader. Sæt de to stykker på højkant på skærebrættet, og skær kernerne fri med nedadgående bevægelser. Skær så tæt på kolben, som du kan, så får du mest mulig majs med.

Hvis du synes, du har lidt for lidt væske til din karrysauce, går det fint an at tilsætte 1½ dl vand til saucen, inden du koger den op. Smagen kan sagtens bære det!

Inden du går i gang: Find alle ingredienserne frem, skyl grøntsagerne, limefrugten og korianderen, og sæt vand over til nudler.

Nudler og grønt
1. Snit savojkålen fint, og skær majskernerne fra kolberne (se køkkennote). Pil rødløgene, og skær det i tynde både. Riv ingefæren fint.

2. Kom nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp nudlerne.

Lynstegt grønt og karrysauce
3. Varm lidt olie op på en stor pande, og steg kålen ved høj varme, til den har taget farve, 2-3 min.

4. Tilsæt majskernerne og rødløget til panden med kål, og steg i yderligere 1-2 min., til løget begynder at blive klart i farven.

5. Tilsæt karrysauce og ingefær til panden, og kog det op. Lad saucen simre i 2-3 min., til grøntsagerne er møre.

6. Riv limen, halvér den, og smag karrysaucen til med revet limeskal, limesaft og salt.

7. Skær gulerødderne i tændstiktynde stave, og hak korianderen groft.

Servering
Anret nudlerne i dybe tallerkener, og top med karrysauce og lynstegt grønt. Drys med gulerødder og koriander, og servér.

-