Nudler i rød karrysauce med mukimamebønner og lime
Ingredienser
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt grønkål
- 1 lime
- ½-1 pakke fuldkornsnudler
- 1 pose mukimamebønner
- 1 pose rød karrysauce
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.
Skræl evt. gulerødderne, og skær dem i tynde skiver. Fjern stilk og kerner fra peberfrugten, og skær den i strimler. Pluk grønkålen, og snit den groft. Halvér limefrugten.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder og peberfrugt ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt grønkålen, og steg videre i 2-3 min.
Kom imens nudlerne i en gryde med rigeligt spilkogende, saltet vand. Kog dem i 2-3 min., og dræn derefter vandet fra.
Tilsæt mukimamebønnerne, karrysaucen og evt. 1 dl vand til panden med grønt, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er møre, og saucen er kogt lidt ind, 2-3 min. Smag til med lidt limesaft og salt.
Anret nudlerne i en dyb tallerken, og top med karrysauce og grønt. Dryp med limesaft, og nyd.