Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nudler i rød karrysauce med pak choy og jordnødder

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose jordnødder
  • 1 gul peberfrugt
  • Resten af gulerødderne
  • 1 pak choy
  • 1 rødløg
  • 1 lime
  • 1 pakke fuldkornsnudler
  • 1 pose rød karrysauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl grøntsagerne og limefrugten.

  1. Rist jordnødderne på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom dem i en skål.

  1. Flæk peberfrugten, fjern kernene, og skær den i strimler. Skær gulerødderne i tynde skiver, og snit pak choyen groft. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Halvér limefrugten.

  1. Varm panden fra jordnødderne op igen, tilsæt olie, og steg peberfrugt og gulerødder ved høj varme, til de er sprødmøre, 2-3 min.

  1. Kom imens nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp nudlerne.

  1. Tilsæt pak choy og rødløg til panden med grønt, og steg videre i 1 min. Tilsæt den røde karrysauce, og kog op. Lad panden simre 1-2 min., og smag til med salt og limesaft.

Servering

Anret nudlerne i dybe tallerkener eller skåle, og top med karrysauce og grønt. Drys med jordnødder, og servér.

-