Sæt vand over til nudler. Skyl frugt og grønt.
Halvér limefrugten. Rør jordnøddesmørret med lidt limesaft, lidt koldt vand og tamari. Krydr med salt og peber.
Kom rigeligt spilkogende vand i en stor gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.
Del broccolien i små buketter. Snit porren i ringe og peberfrugten i strimler.
Opvarm lidt olivenolie på en pande, og lynsteg porren i 2 min. Tilsæt broccoli og peberfrugt, og steg fortsat i 2-3 min. Krydr med salt og peber.
Halvér cherrytomaterne.
Skær kalvekødet i strimler.
Opvarm olivenolie på en pande (fx den fra grøntsagerne), og steg kalvekødet ved høj varme i 2-3 min. Tag kødet lidt væk fra varmen, og vend det med en smule tamari. Krydr med salt og peber.
Anret nudlerne i skåle eller dybe tallerkener, og top med lynstegt grønt og kalvekød. Tegn striber af peanut-limedressing herpå, og top med cherrytomater.