Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spicy gris med nudler, agurk, spidskål og mango

4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker nudler
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 mango
  • 2 agurker
  • 1 spidskål

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning (fx solsikkeolie)
  • Salt
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
  • Soja
  • Evt. sesamolie
Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl al frugt og grønt.

Nudler
  1. Kom nudlerne i en skål, og hæld kogende vand over, til det dækker. Tilsæt lidt salt, og lad dem trække i 5-7 min. Afdryp.

Spicy gris
  1. Pil rødløget og hvidløget. Skær rødløget i tynde både, og snit hvidløget i tynde skiver.

  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet ved høj varme i 2-3 min. Krydr med salt, og tag det af panden.

  1. Kom ny olie på panden, og steg rødløget og hvidløget i ½-1 min. Kom kødet tilbage på panden, og steg det med et par minutter. Krydr med bangkok-krydderi efter smag samt salt og lidt sukker.

Grøntsager og dressing
  1. Kassér skræl og sten fra mangoen, og skær mangokødet i tern. Skær agurkerne i mundrette chunks, og snit kålen fint. Kom det hele i skåle.

  1. Rør en dressing af 1 dl soja, 2 spsk. sukker, 2 spsk. eddike, 2 spsk. koldt vand og evt. 2 tsk. sesamolie, hvis du har.

  1. Vend forsigtigt nudlerne med lidt af dressingen.

Servering

Anret nudlerne i dybe tallerkener, og top med spicy gris, mango, agurk, kål og resten af dressingen.

-