Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Nudler med stegt gris, grøntsager, peanuts og teriyaki

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 2 roséløg
  • 2 palermo-peberfrugter
  • 1 pose gulerødder
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 pose peanuts
  • 1 brev teriyakisauce
  • 1 pakke nudler

Tjek at du selv har

  • Smagsneutral olie (fx rapsolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl alt grønt.

Klargøring af gris og grøntsager
  1. Skær nakkekoteletterne i 1-2 cm brede strimler, og salt dem lidt.

  1. Pil løgene, og skær dem i halve ringe. Fjern stilk og kerner fra peberfrugterne, og skær dem i 2 cm brede strimler.

  1. Skræl gulerødderne, og del dem på langs. Skær dem derefter i tynde, skrå skiver. Snit forårsløgene fint, og hak peanutsene groft.

Stegning af gris og grøntsager
  1. Varm lidt olie op på en stor pande eller i en wok, og steg strimler af gris ved høj varme i 1-2 min.

  1. Tilsæt løg og gulerødder, og lad det hele stege videre i 1-2 min. ved høj varme. Skru ned på halvt blus, tilsæt peberfrugt, og lad det simre i ca. 1 min.

  1. Hæld teriyaki på panden sammen med ½ dl vand, og lad det simre ved lav varme, mens nudlerne koges.

Nudler
  1. Kom rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog det op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.

  1. Vend gris og grønt fra panden samt forårsløg sammen med nudlerne. Smag til med lidt salt eller soja.

Servering

Servér nudelretten i dybe tallerkener, og drys med peanuts.

Idékassen
-