Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Nudler med stegt kylling, grøntsager og sød chilisauce

2 personer

Ingredienser

  • ½-1 pakke nudler
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bundt palmekål
  • ½ pose gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 brev sød chilisauce
  • 1 forårsløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. soja
Køkkentips

Servér gerne lidt ekstra sød chilisauce og soja til retten.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Palmekål, gulerødder, peberfrugt, forårsløg

Håndfuld 3: Kylling

Håndfuld 4: Nudler

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, sød chilisauce, evt. soja

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl al grønt.

Nudler og grøntsager
  1. Kog nudlerne al dente i saltet vand, ca. 4 min. Afdryp.

  1. Pil hvidløget, og snit det fint. Snit palmekålen i strimler (kassér kun de tørre dele af stilkene). Skræl gulerødderne, og skær gulerødder og peberfrugt i strimler.

Stegt kylling
  1. Skær kyllingen i strimler.

  1. Varm en wok eller en stor pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kyllingen i 6-7 min. ved høj varme, til den er gylden og gennemstegt. Krydr med salt og peber, og kom kyllingekødet på en tallerken.

Lynstegt grønt med nudler
  1. Varm wokken op igen, tilsæt 1-2 spsk. olie, og steg hvidløg, palmekål, gulerødder og peberfrugt i 3-4 min.

  1. Vend de afdryppede nudler i wokken, og steg i yderligere ca. ½ min. Tilsæt chilisaucen, og smag til med salt, peber og evt. lidt soja.

Topping
  1. Snit forårsløget i tynde, skrå skiver, og kom dem i en lille skål.

Servering

Anret stegte nudler med grøntsager og sød chilisauce på tallerkener, og top med stegt kylling og forårsløg.

Idékassen
-