Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Nudler med stegt svinekam, lynstegt kål, peanuts og gomadressing

4 personer

Ingredienser

  • ½-1 spidskål
  • 1 rødløg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pose gulerødder
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 pose jordnødder
  • 2 pakker nudler
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 1 pose gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. soja
Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Snit spidskål fint. Pil og skær rødløg i tynde både. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær gulerødder i tynde tændstikker eller skiver, og skær peberfrugt i strimler.

Jordnødder
  1. Rist jordnødder på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom i en skål til topping.

Lynstegt grønt
  1. Varm panden fra jordnødder godt op igen, tilsæt olie, og steg spidskål ved høj varme, til den er gylden og sprødmør, 2-3 min. Smag til med salt og peber, og kom i en skål.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg gulerødder sprødmøre ved høj varme i 2-3 min. Krydr med salt og peber, og kom dem i skålen med spidskål.

Nudler og svinekød
  1. Kom rigeligt spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudler trække i kogevandet i ca. 3 min. Hæld vandet fra.

  1. Varm panden op en sidste gang, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt rødløg, hvidløg og peberfrugt, og steg videre i 2-3 min. Smag til med peber samt salt eller evt. soja, hvis du har.

Servering

Anret nudler, og top med lynstegt grønt og stegt svinekød. Dryp med gomadressing, og drys med ristede jordnødder.

-