Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt gris i rød karrysauce med satsuma-mandarin, stegte gulerødder og ris

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • Alle de farvede gulerødder
  • 1 løg
  • 1 pakke strimler af kam
  • 1 pose rød karrysauce
  • Alle satsuma-mandarinerne

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl frugt og grønt.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skræl ⅓ af gulerødderne i tynde flager med en skrællekniv (se køkkentip). Læg flagerne i koldt vand i 5-10 min., så de bliver sprøde.

  1. Skær resten af gulerødderne ud i tynde skiver på skrå. Skær løg i tynde både.

Rød thaikarry
  1. Skær kødet i strimler. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun kødet ved høj varme, 1-2 min.

  1. Tilsæt gulerodsskiver og løg, og steg videre 2-3 min. Tilsæt karrysauce, kog op, og lad panden simre, til grøntsagerne er møre, 2-3 min. Smag til med salt.

Marinerede gulerødder
  1. Tag gulerodsflagerne op af vandet, og lad dem dryppe lidt af.

  1. Riv mandarinskræl i en skål, tilsæt gulerodsflager, og vend rundt. Smag til med lidt mandarinsaft.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og top med gris og grønt i rød karrysauce. Drys med gulerodsflager, dryp med mandarinsaft, og servér.

-