Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nudler med svinekød, lynstegt grønt og gomadressing

4 personer

Ingredienser

  • ½-1 spidskål
  • 1 rødløg
  • 1-2 hvidløgsfed
  • 1 pose gulerødder
  • 2 grønne peberfrugter
  • 2 lime
  • 1 pose gomadressing
  • 2 pakker nudler
  • 1 pakke strimler af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. soja
Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Snit spidskål fint. Pil og skær rødløg i tynde både. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær gulerødder i tynde tændstikker eller skiver, og skær peberfrugt i strimler. Skær lime i både.

Gomadressing
  1. Kom gomadressing i en skål, og rør den med vand [2/3p: 1-2 tsk. | 4/5p: 2-3 tsk.], til den er tyndtflydende.

Lynstegt grønt
  1. Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg spidskål ved høj varme, til den er gylden og sprødmør, 2-3 min. Smag til med salt, sort peber og lidt limesaft. Kom den i en skål.

  1. Varm ny olie op på panden, og steg gulerødder sprødmøre ved høj varme, 2-3 min. Krydr med salt og sort peber, og kom dem i skålen med spidskål.

Nudler og svinekød
  1. Kom rigeligt, spilkogende vand i en gryde, tilsæt salt og nudler, og kog det op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i kogevandet i ca. 3 min. Hæld vandet fra.

  1. Varm panden op en sidste gang, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt rødløg, hvidløg og peberfrugt, og steg videre i 2-3 min. Smag til med sort peber samt salt eller soja.

Servering

Anret nudler i dybe tallerkener eller skåle, og top med lynstegt grønt og svinekød. Dryp med gomadressing og limesaft, og servér.

-