Rice bowl med svinekød, lynstegt grønt og gomadressing
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 rødløg
- 1-2 hvidløgsfed
- ½ pose gulerødder
- 1 bakke grønne stegepebre
- 1 pose gomadressing
- 1 pakke strimler af svinekam
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Sort peber
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Pil og skær rødløg i tynde både. Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Skær gulerødder i tynde tændstikker eller skiver, og skær stegepebre i strimler.
Kom gomadressing i en skål, og rør den med vand [1/2/3p: 1-2 tsk. | 4/5p: 2-3 tsk.], til den er tyndtflydende.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder sprødmøre ved høj varme, 2-3 min. Krydr med salt og sort peber, og kom dem i en skål.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt rødløg, hvidløg og stegepebre, og steg videre i 2-3 min. Smag til med sort peber samt salt eller evt. soja.
Anret ris i dybe tallerkener eller skåle, og top med lynstegt grønt og svinekød. Dryp med gomadressing, og servér.