Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nuggets a la katzu med karrysauce, spinat, peanuts og broccoli

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 æble
  • 1 brev madraskarry
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke fjerkrænuggets
  • 1 broccoli
  • 1 bundt spinat
  • 1 pose peanuts

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Olie til stegning (fx vindruekerneolie)
  • Salt
  • Peber
  • Soja
  • Hvedemel
  • Evt. grøntsagsbouillon
Inden du går igang

Sæt vand over til ris og broccoli. Skyl grøntsagerne og æblet.

Ris og karrysauce
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 4 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

  1. Skræl gulerødderne, og riv gulerødderne og æblet groft. Sautér begge dele i olivenolie i en varm gryde i ca. 2 min. Det skal ikke tage farve, men mørne fint.

  1. Tilsæt karry og 1 tsk. hvedemel til gulerødderne og æblet. Tilsæt kokosmælk og ½-1 dl vand eller grøntsagsbouillon. Lad saucen simre i 6-8 min. Blend den evt. med en stavblender, og spæd evt. til med yderligere væde. Smag til med salt og peber.

Nuggets og broccoli
  1. Steg nuggets i lidt olie på en varm pande, til de er gyldne og gennemvarme, 6-8 min.

  1. Del imens broccolien i mundrette buketter. Skræl stokken, og skær den i stave. Damp broccolien i 3-4 cm kogende, saltet vand i 2-4 min., eller til den er mør med let bid. Afdryp.

Spinat og peanuts
  1. Skær evt. de hårdeste ender af spinatstilkene, og steg spinaten ganske kort, 20-30 sek. - brug fx panden fra nuggets. Krydr med lidt soja eller salt.

  1. Hak peanuts groft.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener. Top med karrysauce, broccoli, nuggets, spinat og peanuts, og nyd straks.

-