Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nuggets med syrlige kartofler, knuget grønt og æble-agurkedressing

Nuggets med syrlige kartofler, knuget grønt og æble-agurkedressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 agurk (i små tern)
  • 1 madæble (i små tern)
  • 1 pakke kyllingenuggets
  • 1 løg (hakket fint)
  • 1 bæger yoghurt
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 bæger topping (spidskål, rucola og radicchio)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • sukker
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I aften er der kyllingenuggets på menuen. Nuggets indeholder mere fedt end rent kyllingekød – til gengæld bliver de dejligt sprøde, når de steges. Hvis du vil, kan du sagtens stege nuggetsene på en pande i stedet for at komme dem i ovnen. Varm en pande godt op, tilsæt rigeligt olie, og steg nuggetsene i 5-6 min. i alt. Afdryp dem derefter på fedtsugende papir. Du sparer dog på fedtet ved at ovnstege dem.

1. Sæt vand over til kartofler, og tænd ovnen på 220 °C.

2. Skyl kartoflerne, kom dem i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem knapt møre under låg, 8-10 min. Sluk for blusset, og lad kartoflerne trække under låg i ca. 5 min.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og æblet som angivet i ingredienslisten. Kom agurke- og æbleternene i en skål.

4. Kom nuggetsene i et ovnfast fad eller på en bageplade, og steg dem i den varme ovn i 10-15 min., til de er sprøde og gennemvarme.

5. Rør en dressing af 1 spsk. sukker og 3-4 spsk. eddike. Vend løgternene i dressingen.

6. Dræn vandet fra kartoflerne, og lad dem ligge i gryden uden låg og dampe tørre.

7. Rør yoghurten med olivenolie, lidt eddike og hvidløg, og krydr med salt og peber. Vend dressingen med agurken og æblet.

8. Knug bægeret med topping med en smule eddike, og vend det med lidt olivenolie.

9. Hæld løgdressingen over kartoflerne, kom låg på, og ryst gryden. Smag til med salt.

Servering
Servér sprøde nuggets med syrlige kartofler, knuget grønt og æble-agurkedressing.

-