Nye danske kartofler, stegte æg og spinatsalat med kerner
Ingredienser
- Alle de nye danske kartofler
- 1 bæger pesto-kit (persille/spinat/græskarkerner)
- 1 bæger kærnemælk
- ½ spidskål
- 1 pose solsikkekerner
- 1 bakke æg
- 1 bundt kinesisk purløg
- 1 bundt babyspinat
Tjek at du selv har
- Olivenolie eller smør
- Salt
- Peber
Sæt vand over til kartofler og spidskål, og skyl grøntsager og purløg.
Skær kartoflerne i ensartede størrelser. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand, 8-12 min. Afdryp.
Blend pestoingredienserne sammen med kærnemælken. Smag til med salt og peber.
Damp spidskålen mør under låg i en rummelig gryde med 2 dl vand i, ca. 8 min.
Rist imens solsikkekernerne på en tør pande, til de dufter, ca. 4 min. Læg dem på en lille tallerken.
Varm panden op igen, tilsæt ½ tsk. olie, og spejl æggene i 5-7 min., til hviden er fast, og blommen er lun.
Snit purløget, og vend det med spinaten i en skål.
Læg spidskålen på en tallerken, og anret spinaten ovenpå. Dryp generøst med kærnemælksdressing, og drys med solsikkekerner. Anret æg ved siden af, og nyd med nye danske kartoflerne.