Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okse-grillspyd med pasta i tomatsauce, snackgrønt og sprød salat

Okse-grillspyd med pasta i tomatsauce, snackgrønt og sprød salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Resten af gulerødderne (2 revet, resten i stave)
  • 1-2 løg (i tern)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bundt timian (plukket)
  • 1 glas mosede tomater
  • 1 pose maccheroni
  • 2 bakker cherrytomater på gren (halvdelen halveret)
  • 1 pakke okse-grillspyd
  • 1 bæger slawmix (grønkål, rødkål og gulerod)
  • 1 pose babyspinat

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)

Sådan gør du

1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør løg, hvidløg og timian som angivet i ingredienslisten. Skyl to af gulerødderne, og riv dem groft.

3. Varm lidt olivenolie op i en gryde, og steg løg, hvidløg og de revne gulerødder i et par minutter, til det er let mørt.

4. Kom lidt timian, mosede tomater og ½ dl vand i gryden. Lad tomatsaucen simre i ca. 10 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

5. Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt lidt salt, og kog pastaen al dente, 9-10 min. Dræn vandet fra pastaen.

6. Skyl og klargør imens cherrytomaterne, spinaten og resten af gulerødderne som angivet i ingredienslisten. Anret gulerodsstave og hele cherrytomater på et fad til snackgrønt. Kom de halve cherrytomater i en skål til servering.

7. Varm en (grill-)pande op, tilsæt lidt olie, og steg okse-grillspydene i ca. 2 min. på hver side ved høj varme. Krydr med salt og peber.

8. Vend bægeret med slawmix med lidt eddike, olivenolie, salt og peber.

9. Vend babyspinaten i tomatsaucen, og smag til med et par dråber eddike, salt og peber.

Servering
Anret pasta med tomatsauce og grillspyd i dybe tallerkener. Top med halve cherrytomater, og nyd snackgrønt og sprød kålsalat til. 

-