Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okseboller i tomatsauce med rosmarin, stegte kartofler og råkost

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler
  • 2 forårsløg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • 1 pose gulerødder

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Stegte kartofler
  1. Skær kartoflerne i kvarte.

  1. Varm 4 tsk. olie op på en stor pande, og steg kartoflerne ved middel varme i ca. 10 min. Læg gerne låg på, så mørner kartoflerne hurtigere. Regulér varmen løbende, så kartoflerne ikke brænder på, eller stegningen går helt i stå (se klumme på side 2). Rør jævnligt undervejs. Krydr med salt.

Okseboller i tomatsauce
  1. Snit den hvide del af forårsløgene fint (gem resten til råkost). Pil hvidløget, og pres eller riv det fint. Træk nålene af rosmarinen, og hak dem fint.

  1. Rør kødet med forårsløg, hvidløg og rosmarin, og krydr med salt og peber. Form farsen til 16-20 kødboller.

  1. Varm 2 tsk. olie op på en pande (med tilhørende låg), og steg købollerne i ca. 8 min. Ryst panden af og til, så kødbollerne bliver stegt på alle sider.

  1. Kom indholdet fra bægeret med skåret grønt på panden med kødboller, og lad det hele simre i ca. 5 min. under låg. Krydr med salt og peber, og spæd evt. til med lidt vand, hvis saucen er kogt for tyk.

Råkost
  1. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Snit den grønne del af forårsløgene fint.

  1. Vend gulerødder og forårsløg med 2 tsk. olie og 1-2 spsk. eddike i en skål. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér kødboller i tomatsauce med stegte kartofler og råkost.

-