Find en gryde og en pande frem, og skyl tomaterne og rosmarinen.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg svampene ved høj varme i 1-2 min.
Kom oksebrystet og den tilhørende væde i gryden, kog op, og varm det stille og roligt op under låg i 3-4 min.
Halvér tomaterne.
Varm en pande godt op, tilsæt olie, og steg tomaterne, fenniklen fra bægeret, de grønne oliven og rosmarinen ved høj varme i 1-2 min.
Tilsæt perlespelten sammen med 1½-2 dl vand, og kog op. Lad panden simre, til spelten er gennemvarm i 2-3 min.
Kom fløden i gryden med kød og svampe, og kog saucen tyk i 2-3 min. Smag til med salt og sort peber.
Skær eller pluk oksebrystet i mindre stykker, og kom det på tallerkener. Anret perlespelt med fennikel og tomater ved siden af, og top kødet med svampesauce.