Oksedeller med abrikos-gulerødder, majscouscous og krydret squash
Ingredienser
- ¾ pose majscouscous
- Alle abrikoserne
- 1 pose gulerødder
- 2 squash
- 1 brev ras el hanout
- 1 rulle oksefars med grøntsager
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Japan-snit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af gulerødder. Tag en gulerod, og skær et (45 grader) skråt snit i den ene ende. Rul derefter guleroden en ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Det lyder måske tidskrævende, men når man først er i gang, er det hurtigt klaret. Resultatet er en smuk udskæring, som skiller sig lidt ud fra det normale, og som egner sig godt til at glasere i appelsinsaft.
Skyl alt grønt.
Følg opskriften nøje: Kog 2¾ dl vand op med lidt salt i en lille gryde under låg. Rør hurtigt couscoussen ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i ca. 7 min. Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel inden servering.
Skær abrikoserne i halve, og kassér stenene. Skær dem derpå i kvarte. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i japansnittet (se køkkentip).
Varm en sautér-gryde op med 1 spsk. olie, og sautér gulerødder i 3 min. Tilsæt abrikoser, og sautér med i 1 min. Dryp 2-3 spsk. vand i gryden, læg låg på, og lad gulerødder og abrikoser simre i 3-4 min., til abrikoserne er akkurat møre. Smag til med salt og peber.
Skær squash i skiver a 2 cm tykkelse. Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2/3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk], og steg squashen ca 3 min. på hver side. Krydr squash med salt og lidt ras el hanout (pas på, den er lidt stærk – smag på den og dosér efter dine smagsløg). Tag squash af panden, og tør panden af.
Form oksefarsen til små, lidt flade deller.
Varm panden op igen med 1 spsk. olie, og steg oksedeller i ca. 4 min. på hver side, til de er gennemstegte indeni.
Servér oksedeller med couscous, krydret squash og abrikos-gulerødder.