Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Oksedeller med dampet broccoli, agurkeyoghurt og majscouscous med rosin

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose majscouscous
  • 1 kumquat
  • ½ pose rosiner
  • 1 agurk
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 broccoli
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • ½-1 brev ras el hanout

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

I dag skal du tilberede glutenfri couscous. Den er lidt sværere at tilberede end couscous af hvede, som blot kan overhældes med kogende vand. Følg derfor opskriften nøje for at få et godt resultat. Det er vigtigt at koge vandet op under låg, da der ellers fordamper for meget vand, inden couscoussen kommer i.

Løsn altid couscous inden servering. Brug en gaffel og en let hånd, da den kan nemt mose ud, hvis den bliver håndteret for voldsomt.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til broccoli, og skyl frugt og grønt.

Majscouscous og agurkeyoghurt
  1. Kog vand [1p: ¾ dl | 2p: 1½ dl | 3p: 2 dl | 4p: 3 dl] op med lidt salt i en lille gryde under låg (se køkkentip). Rør hurtigt couscoussen ud i det kogende vand, læg låg på gryden igen, sluk for blusset, og lad couscoussen trække på blusset i ca. 8 min.

  1. Skær kumquat i bittesmå tern. Løsn couscoussen forsigtigt med en gaffel, og vend kumquat og rosiner sammen med couscoussen.

  1. Riv agurk, og rør sammen med yoghurt i en skål. Smag til med salt og peber.

Dampet broccoli
  1. Skær broccoli i mundrette buketter, skræl evt. stokken, og skær den i 1 cm tykke skiver.

  1. Kom broccoli i en gryde, hæld 2 dl kogende vand over, og damp broccoli med låget på skrå i ca. 4 min. Krydr med lidt salt, og hæld vandet fra.

Krydrede oksedeller
  1. Rør oksefarsen med ras el hanout [1p: ½-1 tsk. | 2/3p: 1-2 tsk. | 4p: 2-3 tsk.]. Form farsen til små, lidt flade deller.

  1. Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.], og steg oksedellerne i ca. 4 min. på hver side, eller til dellerne er gennemstegte indeni.

-