Okse-grillspyd med tomatsalsa, sesamstegte kartofler og spejlæg
Ingredienser
- 4 pæretomater
 - 1 rødløg
 - 1 bakke karse
 - Halvdelen af gulerødderne
 - 1 portion kogte kartofler
 - 3-4 fed hvidløg
 - 1 squash
 - 1 brev ristet sesam
 - 1 pakke oksegrillspyd
 - 1 bakke æg
 
Tjek at du selv har
- Olivenolie
 - Salt
 - Peber
 - Eddike (fx æbleeddike)
 - Smør
 
Tomatsalsaen bidrager med en fin smag til retten, men skulle du have lyst til at tilføje en spiseskefuld ketchup, er der ikke noget i vejen for det. Ketchup tæller som smagsgiver i Sense.
Håndfuld 1+2: Tomat, rødløg, squash
Håndfuld 3: Oksegrillspyd, æg
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, smør, ristet sesam
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, karse, hvidløg
Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne og karsen.
Skær tomaterne i tern. Pil rødløget, og hak det fint. Klip karsen. Skær gulerødderne i stave, og gem til servering.
Vend tomater og rødløg med eddike, et par dråber olivenolie, lidt karse, salt og peber.
Skær kartoflerne i kvarte. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Skær squashen i tern.
Varm en stor pande godt op, og steg kartoflerne gyldne i 2-3 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. smør, 4-5 min.
Tilsæt hvidløg og squash, og steg videre i 2 min. Vend med sesam, og smag til med salt, peber og et par dråber eddike.
Pensl grillspydene med 2 spsk. olivenolie, og krydr med salt og peber. Varm en grillpande eller almindelig stegepande op, og grill dem 3-4 min ialt.
Opvarm imens en anden pande, tilsæt 2-3 spsk. olivenolie, og steg æggene ved jævn varme i 3-4 min. Krydr med salt og et drys karse.
Anret stegte sesamkartofler i dybe tallerkener, og top med tomatsalsa og spejlæg med karse. Spis okse-grillspyd til og snackgulerødder til.