Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Oksegryde med svampe og salvie samt stegt knoldselleri med hvidløgsmayonnaise

1 personer

Ingredienser

  • ½-1 knoldselleri
  • 1 hvidløgsfed
  • ½ brev mayonnaise
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 pakke oksetern sous vide
  • 2-3 stilke salvie
  • ½ rød spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

I dag får du en af sæsonens første danske knoldselleri. Dens tykke skræl ser læderagtig og ufordøjelig ud, men bliver både mør og smagfuld, når den er tilberedt. For at kunne bruge skrællen skal den dog skrubbes grundigt med en god grøntsagsbørste. Der gemmer sig nemt lidt jord i små huller og sprækker. Det kan være svært at få skrubbet godt rundt om rødderne, hvis de stadig sidder på, så det kan være bedre at skære dem væk. Hvis ikke du har lyst til at spise skrællen, kan du bare skrælle sellerien. Det tager omtrent samme tid at skrælle/skære skrællen af, som det gør at skrubbe den.

Inden du går igang

Skyl alt grønt (se køkkentip).

Stegt selleri
  1. Halvér sellerien, og skær den i både a ca. 2 cm tykkelse.

  1. Varm 1 spsk. olie op på en stor pande, og steg sellerien ved middel varme i 7-8 min. på hver side. Dryp evt. forsigtigt 1-2 spsk. vand på panden under stegningen, og læg låg over, så mørner sellerien hurtigere uden at brænde. Krydr med salt og peber.

  1. Pil hvidløgsfeddet, og pres det. Rør mayonnaisen med hvidløget.

Oksegryde med svampe
  1. Varm 1 tsk. olie op i en gryde, og brun svampene i gryden i 2-3 min. Tilsæt oksekødet og den væske, der følger med i posen.

  1. Pluk salvien, snit bladene groft, og kom i gryden. Lad det hele simre sammen i 8 min. under låg. Smag til med salt og peber.

Spidskålssalat
  1. Snit spidskålen fint. Vend kålen med 1 spsk. olie og 1 spsk. eddike i en skål.

Servering

Anret sellerien på en tallerken, og dryp mayonnaisen ud over sellerien. Nyd med oksegryde og spidskålssalat ved siden af.

Idékassen
-