Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Steaks af okseinderlår med nudler, miso, broccoli og gomashio

2 personer

Ingredienser

  • ½-1 pakke nudler
  • 1 broccoli
  • 1 brev brun miso
  • 1 grøn chili
  • 1 agurk
  • 1 lime
  • 1 bundt mynte
  • 1 brev gomashio
  • 1 pakke steaks af okseinderlår

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning (fx vindruekerne)
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx risvins- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
  • Soja
Inden du går igang

Sæt vand over til nudler og miso, og skyl al frugt og grønt.

Nudler
  1. Kom nudlerne i en gryde, og overhæld dem med kogende, saltet vand. Lad dem trække under låg i 5 min., og afdryp. Gentag, hvis behov.

Broccoli med miso
  1. Del broccolien i mundrette buketter. Skræl stokken, og skær den i stave. Varm olie op på en pande, og steg broccolien i 4-7 min., eller til den er mør med let bid. Tilsæt evt. en smule vand, så den mørner nemmere.

  1. Rør misoen med en smule kogende vand og et nip sukker. Anret broccolien på et lille fad, og top med miso og lidt snittet chili.

Nudelsalat
  1. Rør en dressing af 3-4 spsk. soja, 1-2 tsk. sukker og 1 spsk. lys eddike.

  1. Skær agurken i mundrette stykker og limefrugten i både. Pluk mynten groft.

  1. Vend nudler, agurk, mynte og dressing sammen. Anret salaten på et lille fad med limebåde på siden, og drys med gomashio.

Kød
  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet ved superhøj varme i 1-3 min., til det er gyldent og rosastegt. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér stegt kød med nudelsalat og lun broccoli. Dryp med limesaft, og nyd.

-