Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Oksekebab med couscoussalat og marineret løg

Oksekebab med couscoussalat og marineret løg

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 citron (halveret)
  • 1 løg (i tynde skiver)
  • 1 pose couscous
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 bundt persille (1-2 spsk. hakket fint, resten hakket groft)
  • 1 agurk (i små tern)
  • 1 bakke tomater på gren (i tern)
  • 1 grøn chili (i tynde ringe)

Tjek at du selv har

  • sukker
  • salt
  • olivenolie
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Du behøver ikke plukke persillen. Hak den fra toppen ned mod stilken, og kassér blot de groveste stilke.

Du har både fået normale tomater på gren og en stor rebellion-tomat med i din kasse denne uge. Du kan kende rebellion-tomaten på, at den er lidt "krøllet" omkring stilken. I dag skal du bruge de almindelige tomater.

1. Sæt vand over til couscous, fx i en elkedel.

2. Halvér citronen. Pil løget, og skær det i tynde skiver.

3. Pres al citronsaften i en skål, rør 1 tsk. sukker i, og vend løget i lagen. Lad det marinere indtil servering.

4. Kom couscoussen i en skål, tilsæt 5½ dl kogende vand, salt og 2 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og persillen. Kom yoghurten i en skål til servering.

6. Kom kødet i en skål, og rør det med bombay-krydderi, 1-2 spsk. finthakket persille og salt.

7. Form farsen til små, aflange kødboller, og steg dem i olivenolie på en varm pande, 3-5 min. i alt.

8. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den med lidt olivenolie, agurk og tomater. Smag til med salt og lidt eddike.

9. Vend resten af persillen med det marinerede løg.

Servering
Anret couscoussalaten i dybe tallerkener. Top med oksekebab, marineret løg og chili til dem, der har lyst. Servér med yoghurt til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her