Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oksekød med sød chilisauce, lynstegt grønt, ris og kokos

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bundt spinat
  • 1 sommerhvidkål
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 3-4 cm ingefær
  • 1 brev kokosmel
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. soja
Køkkentips

Rist evt. kokosmelet på en tør pande, inden du vender det med grøntsagerne - på denne måde frigiver det mere smag.

Fordeling i sense-spisekassen

**Håndfuld 1+2: **Spinat, sommerhvidkål, peberfrugt

Håndfuld 3: Hakket oksekød

**Håndfuld 4: **Jasminris

**Fedt: **Olivenolie, kokosmel

Smagsgivere: Salt, peber, ingefær, sød chilisauce, hvidløg, eddike, evt. soja

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl grøntsager og ingefær.

Ris og klargøring af grønt
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 2 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.

  1. Pluk spinaten, hak den groft, og læg den til side. Snit sommerhvidkålen i strimler. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Skær peberfrugten i tynde strimler. Skræl ingefæren, og skær den i tynde skiver, eller riv den groft.

Lynstegt grønt
  1. Varm 1 spsk. olivenolie op på en stor pande, og steg sommerhvidkål, ingefær (gem lidt ingefær til kødet) og peberfrugt i 2-3 min. ved høj varme – kom hvidløget med på panden efter et minuts tid. Smag til med salt, lidt eddike og evt. soja undervejs.

  1. Tag lynstegt grønt af panden. og vend det med kokosmelet. Tør panden af.

Stegt oksekød med sød chilisauce
  1. Varm panden op igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg oksekødet ved høj varme i 4-5 min. – rør i det et par gange undervejs, så det deler sig.

  1. Tilsæt lidt ingefær, og steg fortsat et par minutter, til kødet er gennemstegt. Krydr med salt og peber. Tag kødet af varmen, og vend det med snittet spinat og sød chilisauce.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og kom stegt oksekød med chilisauce ovenpå. Top retten med lynstegt grønt, og drys evt. med ekstra kokos.

-