Oksespidsbryst med krydrede grøntsager og citrus-råkost
Ingredienser
- 2 poser hvid quinoa
- 2 porrer
- 1 bundt grønkål
- 1 knoldselleri
- 1 pakke oksespidsbryst sous vide
- 1 brev ras el hanout
- 1 pose solsikkekerner
- Alle de lange rødbeder
- ½ pose gulerødder
- 1 citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Mindst 47 g protein pr. person.
I denne opskrift får du protein primært fra: Oksekød, quinoa, solsikkekerner, grønkål.
Sæt vand over til quinoa og oksespidsbryst, og skyl alt grønt.
Kom quinoaen i en gryde med [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl | 5p: 6 dl] kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Skær porre i skiver på 1 cm, og skyl dem grundigt i en skål koldt vand, så evt. jord mellem lagene bliver skyllet ud. Rib grønkål, og riv eller skær bladene i grove stykker. Skræl selleri, og skær i tern på 1 cm (1p: se bort fra dette).
Kom porre, grønkål og selleri (1p: ingen selleri) i en gryde, og tilsæt 1 dl kogende vand. Læg oksekød i skiver ovenpå grøntsagerne, og dryp evt. tilhørende være fra kødet i gryden.
Kog forsigtigt op, og lad hele herligheden simre med låget let på skrå i 7 min.
Tag kødet op, og krydr grøntsager og kogevand med salt og 1-2 tsk. ras el hanout.
Rist solsikkekernerne gyldenbrune på en tør pande, 4-5 min.
Skræl rødbeder og gulerødder, og riv dem groft. Riv lidt af citronskallen fint, og halvér citron. Vend grøntsagerne med citronskal, -saft og lidt olie. Smag til med peber og evt. salt. Top råkosten med solsikkekerner.
Anret quinoa, og top med krydrede grøntsager og oksespidsbryst. Spis råkost til.