Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvesteaks og linsesalat med ærter, cherrytomater og karse

2 personer

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg
  • 1 pose grønne linser
  • 1 rødløg
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • ½-1 bakke purpurkarse
  • 1 pose ærter
  • 1 pakke kalvesteaks
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 brev dijonsennep

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Honning
Inden du går igang

Sæt vand over til linser og ærter. Skyl linserne, grøntsagerne og karsen.

Linsesalat
  1. Pil og skær hvidløget i skiver. Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min. Tilsæt hvidløget de sidste 2-3 min. af kogetiden.

  1. Pil og skær rødløget i små tern. Halvér cherrytomaterne, og klip karsen.

  1. Giv ærterne et hurtigt opkog, 2-3 min., og afdryp.

  1. Dræn vandet fra linserne, og vend dem og hvidløget med rødløg, ærter, cherrytomater og en smule karse. Smag til med salt.

Stegt kalvekød og sennepsdressing
  1. Varm 2 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg kødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side.

  1. Skær de stegte kalvesteaks i strimler, og krydr med peber.

  1. Rør kærnemælk og sennep efter smag sammen med 1 tsk. honning i en skål, og krydr dressingen med salt og peber.

Servering

Anret linsesalaten i dybe tallerkener, og dryp sennepsdressing henover. Anret strimler af kalvekød ved siden af, og top med evt. resterende karse.

-