Oksesteaks og belugalinsesalat med grønne bønner og tomat
Ingredienser
- 1 fed hvidløg
- 1/3 pose belugalinser
- 1 rødløg
- 1 tomat
- 1 bundt grønne bønner
- 1 steak af okseinderlår
- 1 brev dijonsennep
- 1 bæger kærnemælk
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Honning
Sæt vand over til belugalinser og bønner. Skyl linserne og grøntsagerne.
Pil og skær hvidløget i skiver. Kom belugalinser i en gryde med kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand, og kog dem i 15-20 min. Tilsæt hvidløget de sidste 2-3 min. af kogetiden, og smag linserne til med salt.
Pil og skær rødløget i små tern. Skær tomaten i tern.
Kog bønnerne i 3-5 min., og afdryp.
Afdryp belugalinserne, og vend dem og hvidløget med rødløg, bønner og tomat.
Varm 1 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg kødet ved høj varme i 1 min. på hver side.
Skær det stegte oksekød i strimler, og krydr med peber.
Rør kærnemælk og sennep sammen med ½ tsk. honning i en skål, og krydr dressingen med salt og peber.
Anret belugalinsesalaten i en dyb tallerken, og dryp sennepsdressing henover. Anret strimler af oksekød ved siden af.