Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Oksetern i egen bouillon med frisk pasta, østershatte og parmesan

Oksetern i egen bouillon med frisk pasta, østershatte og parmesan

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pakke oksetern sous vide
  • 1 pose parmesan i flager
  • 1 broccoli (i mindre buketter)
  • 2-3 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 pakke frisk pasta
  • 1 bakke østershatte (delt i mindre stykker med fingrene)
  • 1 bæger gør det selv-pesto (persille, spinat og solsikkekerner)
  • 1 citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal I nyde sous vide-tilberedte oksetern. Sous vide er en måde at tilberede mad på. Helt konkret består metoden i, at en vakuumpakket råvare, fx et stykke kød, tilberedes i vandbad ved lav temperatur over lang tid. Denne tilberedningsmetode sikrer en ensartet tilberedning. Desuden efterlader kød på den måde en smagfuld fond. Husk at komme saucen med i gryden, når kødet simrer, så du får mest muligt saft og smag i kødet.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, gerne i en elkedel, og find alle ingredienserne og to gryder frem.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Kom okseternene samt væden, de ligger i, i en gryde, og tilsæt broccolien og hvidløget. Spæd med ½-1 dl vand. Varm det igennem under låg, 5-7 min.

3. Sæt imens pastaen over i en gryde kogende, saltet vand, og kog den al dente, 4-5 min.

4. Steg østershattene gyldne og sprøde, 4-5 min. Krydr med salt og friskkværnet peber.

5. Afdryp pastaen, og vend den straks med okseternene og grøntsagerne i gryden. Tilsæt 2-3 spsk. olivenolie, smag til med salt og peber, og vend rundt.

Servering
Anret den varme pastaret med oksekød og grønt i dybe tallerkener, top med østershatte og pesto-mix, og dryp evt. med mere olivenolie. Drys parmesan over, og smag til med citronsaft.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her