Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oksetern i egen bouillon med frisk pasta, østershatte og parmesan

Oksetern i egen bouillon med frisk pasta, østershatte og parmesan

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke oksetern sous vide
  • 1 pose parmesan i flager
  • 1½-2 broccoli (i mindre buketter)
  • 3-4 fed hvidløg (most eller presset)
  • 2 pakker frisk pasta
  • 1 bakke østershatte (delt i mindre stykker med fingrene)
  • 2 bægre gør det selv-pesto (persille, spinat og solsikkekerner)
  • 1 citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal I nyde sous vide-tilberedte oksetern. Sous vide er en måde at tilberede mad på. Helt konkret består metoden i, at en vakuumpakket råvare, fx et stykke kød, tilberedes i vandbad ved lav temperatur over lang tid. Denne tilberedningsmetode sikrer en ensartet tilberedning. Desuden efterlader kød på den måde en smagfuld fond. Husk at komme saucen med i gryden, når kødet simrer, så du får mest muligt saft og smag i kødet.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, gerne i en elkedel, og find alle ingredienserne og to gryder frem.

1. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Kom okseternene samt væden, de ligger i, i en gryde, og tilsæt broccolien og hvidløget. Spæd med ca. 1 dl vand. Varm det igennem under låg, 5-7 min.

3. Sæt imens pastaen over i en gryde kogende, saltet vand, og kog den al dente, 4-5 min.

4. Steg østershattene gyldne og sprøde, 4-5 min. Krydr med salt og friskkværnet peber.

5. Afdryp pastaen, og vend den straks med okseternene og grøntsagerne i gryden. Tilsæt 3-4 spsk. olivenolie, smag til med salt og peber, og vend rundt.

Servering
Anret den varme pastaret med oksekød og grønt i dybe tallerkener, top med østershatte og pesto-mix, og dryp evt. med mere olivenolie. Drys parmesan over, og smag til med citronsaft.

-