Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oksetern i thai-style kokossauce med sprøde grøntsager

Oksetern i thai-style kokossauce med sprøde grøntsager

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 2 squash (i tern)
  • 1 pose gulerødder (i skiver)
  • 1 pakke oksetern sous vide
  • Alle løgene (hakket fint)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 dåse kokosmælk
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding (se køkkennote)

Tjek at du selv har

  • olie (fx vindruekerneolie)
  • salt
  • fiskesauce

Sådan gør du

Køkkennote: Til retten i dag får du et brev bangkok-krydderi. Denne blanding smager af varme og Thailand, hvorfor den har det rigtig godt i selskab med kokosmælk. Blandingen er ikke specielt stærk, men prøv dig alligevel frem. Start med ½ brev, og smag til. Det er ærgerligt, hvis retten bliver for stærk.

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.  

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Varm en wok eller en pande op, tilsæt olivenolie, og steg squashen i 1-2 min. Tilsæt gulerødderne, og steg i yderligere 1-2 min.

5. Tag imens kødet ud af pakken, men gem væden, det ligger i. Skær evt. kødet i mindre tern.

6. Kom kød, løg og hvidløg i wokken med squash og gulerødder, og steg i yderligere 1-2 min.

7. Kom kokosmælken og væden fra kødet i wokken, og kog op. Smag til med bangkok-krydderi og evt. fiskesauce, hvis du har det.

Servering
Anret kogte ris i dybe tallerkener, og top med grønt og kød i kokossauce.

-