Oksetern i thai-style kokossauce med sprøde grøntsager
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide jasminris
-
1 pakke oksetern sous vide
-
Alle løgene (hakket fint)
-
1 dåse kokosmælk
-
½-1 brev bangkok-krydderiblanding (se køkkennote)
Tjek at du selv har
-
olie (fx vindruekerneolie)
-
salt
-
fiskesauce
Sådan gør du
Køkkennote: Til retten i dag får du et brev bangkok-krydderi. Denne blanding smager af varme og Thailand, hvorfor den har det rigtig godt i selskab med kokosmælk. Blandingen er ikke specielt stærk, men prøv dig alligevel frem. Start med ½ brev, og smag til. Det er ærgerligt, hvis retten bliver for stærk.
1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
4. Varm en wok eller en pande op, tilsæt olivenolie, og steg squashen i 1-2 min. Tilsæt gulerødderne, og steg i yderligere 1-2 min.
5. Tag imens kødet ud af pakken, men gem væden, det ligger i. Skær evt. kødet i mindre tern.
6. Kom kød, løg og hvidløg i wokken med squash og gulerødder, og steg i yderligere 1-2 min.
7. Kom kokosmælken og væden fra kødet i wokken, og kog op. Smag til med bangkok-krydderi og evt. fiskesauce, hvis du har det.
Servering
Anret kogte ris i dybe tallerkener, og top med grønt og kød i kokossauce.