Oksetykkam med stegt aubergine og squash samt broccolimos
Ingredienser
- 1 broccoli
- 1 pakke oksetykkam sous vide
- ½ roséløg
- 1 aubergine
- 1 squash
- 1 fed hvidløg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Evt. smør
Skyl alt grønt.
Skær broccolien i grove buketter, skræl stokken let, og skær den i skiver. Kom broccolien i en gryde, og hæld vand ved, til det dækker halvt. Kog broccolien mør med låget på skrå, ca. 10 min.
Hæld vandet fra broccolien, men gem lidt. Mos broccolien med en kartoffelmoser eller en stavblender, men lad mosen være temmelig grov. Smag til med salt, peber og 1 spsk. olie eller smør.
Åben posen med kødet, og hæld væden, der er ved, i en gryde. Skær kødet i tern, og kom også det i gryden. Kog kød og væde forsigtigt op, og lad det simre under låg i ca. 7 min.
Pil løget, og skær det samt auberginen og squashen i tern a ca. 2 cm. Varm 1 spsk. olie op på en stor pande, og steg grøntsagerne gyldne og møre, ca. 8 min.
Pil imens hvidløget, og hak det fint. Vend det med grøntsagerne de sidste 2 min. af stegetiden, og krydr med salt og peber.
Anret broccolimos i en dyb tallerken, og fordel oksetykkam og sky henover. Top med stegte grøntsager.