Oksetykkam med svampesauce og broccoli
Ingredienser
- 1 pakke oksetykkam sous vide
- 1 broccoli
- 1 pakke lys garganelli-pasta
- 2 poser ærter
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 1 bæger fløde
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Find to gryder og en pande frem. Sæt vand over til pasta, og skyl broccolien.
Kom oksekødet og den tilhørende væde i en rummelig gryde, og varm det stille og roligt op under låg, 3-4 min.
Skær imens broccolien i buketter, skræl evt. stokken, og skær den i grove stykker.
Kog pastaen al dente i saltet vand i 3-4 min. Dræn vandet fra.
Kom broccoli, ærter og 3 dl vand i gryden med kødet, og varm videre under låg, til broccolien er mør, 4-5 min.
Varm imens lidt olie op på en pande, og steg svampene ved høj varme, til de tager farve, 1-2 min.
Tilsæt fløden og evt. ½ dl vand, kog op, og lad saucen simre tæt i 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Skær eller pluk oksekødet i mindre stykker inden servering.
Anret oksetykkam og pasta på tallerkener, og top med svampesauce. Servér broccoli og ærter til.