Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Omelet med portobello, rødløg og karse

Omelet med portobello, rødløg og karse

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½-1 rødløg (i tern)
  • 1 othello-bøftomat (i små tern)
  • 1 portobellosvamp (i tynde skiver)
  • 2 æg
  • ½ bakke karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • minimælk

Sådan gør du

1. Skyl og klargør rødløg, tomater og portobello som beskrevet i ingredienslisten. Kom tomaterne i en skål, og vend dem med lidt salt, peber og et par dråber eddike.

2. Pisk æggene sammen med ¼ dl minimælk, og krydr med salt og sort peber.

3. Varm 1 tsk. olivenolie op på en pande, og steg løget og portobelloen i 2-3 minutter, til løget er mørt. Tag grøntsagerne af panden, krydr dem med salt og peber, og sæt panden tilbage på varmen.

4. Kom 1 tsk. olivenolie på panden, og hæld æggemassen på. Steg ved jævn varme, til massen begynder at sætte sig, 1-2 minutter.

5. Kom svampe-løgblandingen på omeletten, og fold den sammen. Lad omeletten stege videre på panden, til æggemassen har sat sig helt.

Servering
Anret omelet med tomatsalat, og top med klippet karse.

-