Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Omelet med bacon, asparges og cremet spidskålssalat

1 personer

Ingredienser

  • Resten af spidskålen
  • 1 bundt løvstikke
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 bundt grønne asparges
  • ½ rødløg
  • 1 pakke bacon i skiver
  • 1 bakke æg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Skyl al grønt.

Cremet spidskålssalat
  1. Snit spidskålen fint. Pluk løvstikkene let, og hak dem groft. Rør yoghurten med løvstikkene i en rummelig skål, og vend spidskålen i yoghurten. Smag til med salt og peber.

Bacon, asparges og omelet
  1. Skær evt. træede ender af aspargesene. Pil løget, og hak det fint.

  1. Varm en stor pande op, dryp evt. med lidt olie, og steg baconen ved middelhøj varme, til den er lysebrun og sprød på begge sider. Læg baconen på en tallerken.

  1. Steg aspargesene på den varme pande i fedtstoffet fra baconen, 3-4 min. Tril dem rundt på panden under stegningen, så de bliver stegt på alle sider. Krydr med lidt salt og peber, og læg dem på en tallerken.

  1. Pisk æggene sammen, og krydr med lidt salt og peber. Dryp lidt olie på panden, og sautér løget i 2 min. Hæld æggemassen på panden, og lad den simre ved lav varme, til den er fast, ca. 3 min.

Servering

Top omeletten med asparges og bacon, og nyd sammen med cremet spidskålssalat.

-