Ovnbagt kylling med kartofler og peberfrugt serveret med råkost og rosmarindressing
Ingredienser
- 2 poser kartofler
- 2 røde peberfrugter
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1-2 kviste rosmarin
- 1 citron
- 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
- ½ pose gulerødder
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. lidt sukker
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Halvér kartofler. Skær peberfrugt i brede både.
Vend kartoflerne med olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og bred dem ud i en bradepande – der skal også være plads til kylling og peberfrugt. Bag kartoflerne i 15 min.
Pensl imens kyllingestykker og peberfrugt med olie [1p: ½ tsk. | 2/3p: ½ spsk. | 4p: 1 spsk.]. Krydr begge dele med lidt salt og peber.
Tag fadet med kartofler ud af ovnen efter 15 min. Vend lidt rundt i kartoflerne, og krydr dem med lidt salt. Læg kylling og peberfrugt mellem kartoflerne, og bag hele molevitten i ca. 20 min.
Pluk nålene af rosmarin, og hak dem meget fint. Riv lidt af citronskallen. Rør yoghurten med rosmarin og citronskal. Smag til med salt og peber.
Skræl gulerødder, og riv dem groft. Vend gulerødderne med citronsaft i en skål, og smag til med salt og peber.
Anret ovnbagt kylling, kartofler og peberfrugter med rosmarindressing og råkost.