Ovnbagt kylling med peberfrugtcreme, quinoa og fyldig salat
Ingredienser
- 1 bundt grønkål
- 1 pose hvid quinoa
- 1 hvidløgsfed
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 løg
- 1 romaine-salat
- 1 rød peberfrugt
- 1 pose valnødder
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Sæt vand over til quinoa og skyl alt grønt.
Kom quinoa i en gryde med kogende, letsaltet vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 6 dl], og kog den under låg i 10 min. Lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Hak løg. Skær peberfrugt i tern. Hak hvidløg groft.
Varm en lille gryde op med lidt olie, og sautér løg, peberfrugt, og hvidløg i 2-3 min.
Hæld vand ved, så det lige akkurat dækker. Kog grøntsagerne helt møre under låg, 15-20 min. Blend det til en blød og ensartet creme, og smag til med salt og peber.
Varm en lille pande (med låg) op med lidt olie, og brun kyllingen ca. 4 min. på hver side. Krydr med lidt salt og peber, skru ned for varmen, og hæld forsigtigt ½ dl vand ved. Lad kyllingen simre under låg i 10 min.
Rib grønkål, og snit den mellemfint. Snit salat groft. Hak valnødder groft.
Vend grønkål med lidt olie og eddike i en salatskål. Krydr med peber og lidt salt. Lad den marinere i 5 min., eller til resten af måltidet er færdigt, og vend salaten sammen med kålen lige inden servering. Smag til en ekstra gang med peber, salt og evt. mere eddike. Top salaten med valnødder.
Anret kylling med quinoa, og dryp med stegesky fra panden. Spis med peberfrugtcreme og fyldig salat til.