Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Aarstiderne bliver en del af Dagrofa-familien. Læs pressemeddelelsen.

Fiskedeller med rejer og bagte rødbeder, agurkesalat med wasabina og kerner

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • Alle de lange rødbeder
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 agurk
  • 1 bundt wasabina
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 rulle fiskefars med rejer

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen til 200° C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnbagte rødbeder og kartofler
  1. Halvér kartofler. Skræl rødbeder, flæk dem på langs, og skær dem i skiver a ½ cm. Vend kartofler med lidt olie, og læg dem i den ene halvdel af et stort ovnfast fad. Vend rødbederne med lidt olie, og bred dem ud i den anden halvdel af fadet. Bag kartofler og rødbeder i 20 min. i ovnen.

  1. Vend rundt i kartofler og rødbeder, når de har bagt i 20 min., og krydr dem med lidt salt. Bag i yderligere 10 min.

Tilbehør
  1. Pil hvidløg, og hak det fint, eller pres det. Rør hvidløg i yoghurten, og smag til med salt og peber.

  1. Flæk agurk på langs, og skær den i skiver. Snit wasabina groft. Vend agurk og wasabina med lidt olie og eddike i en salatskål, og krydr med salt og peber. Top med solsikkekerner.

Fiskedeller
  1. Form farsen til fiskedeller på størrelse med valnødder. Varm olie op på en pande, og steg fiskedeller i 3-4 min. på hver side.

Servering

Servér kartofler, rødbeder og fiskedeller med hvidløgsyoghurt og agurkesalat med wasabina.

-