Sprød rösti med rødbeder og kartofler
Ingredienser
- Alle kartoflerne
- Alle rødbederne
- 1 pose grønne flækærter
- 1 bundt grønkål
- 1 pose solsikkekerner
- 1 rødløg
- ½ brev dijonsennep
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til flækærter, og skyl grøntsagerne.
- Kom flækærterne i en gryde med rigeligt kogende vand, tilsæt salt, og kog dem i 20-25 min., til de er møre. Dræn resterende vand fra. 
- Rist solsikkekernerne på en tør pande, til de er gyldne, og kom dem i en skål. 
- Skræl kartofler og rødbeder. Riv kartoflerne groft, kom dem i en si, og knug det meste af væsken af dem. Riv halvdelen af rødbederne groft, og knug også vandet af dem. 
- Vend kartoflerne og de revne rødbeder sammen i en skål, og krydr med salt og sort peber. 
- Varm en pande op, tilsæt en god mængde olie, og steg kartoffel-rødbedeblandingen som en stor flad pandekage ved lav til middel varme, til röstien er mør og gylden, 5-6 min. per side - brug en tallerken, når du skal vende röstien. 
- Rib imens grønkålen, og snit den groft. Vend grønkålen med ½-1 spsk. olivenolie og lidt salt, og lad den trække. 
- Pil og skær rødløget i tynde både. Kom rødløgsbådene i en lille gryde, tilsæt lidt letsaltet vand, og damp løgene under låg i 2-3 min., til de er sprødmøre. 
- Rør en dressing af 1-2 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og dijonsenneppen i en rummelig skål. Vend grønkål, rødbeder, løg, flækærter og solsikkekerner i dressingen, og smag til med salt og peber. 
Anret den bagte rösti på en tallerken, og nyd grønkålssalaten til.