Ovnstegt flæsk med bagt selleri, cremet porre og fennikelsalat med æble
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke stegeflæsk i skiver
-
1 æble (i smalle både)
-
1 fennikel (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
-
1 porre (snittet fint)
-
1 bæger fløde
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
1. Tænd ovnen på 180 °C varmluft.
2. Skur eller skræl knoldsellerien, skær den i 1 cm tykke skiver, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Drys med salt, og bag sellerien i ovnen i 35-40 min.
3. Læg flæskeskiverne på en rist, og drys dem med salt. Sæt dem i ovnen over knoldsellerien, og bag dem gyldne og sprøde, 30-40 min. Vend dem undervejs.
4. Skyl og klargør imens grøntsagerne og æblet som angivet i ingredienslisten. Kom æblebåde og fennikelskiver i en salatskål.
5. Varm en gryde op, kom en smule olie i, og sautér porren i 2-3 min., til den er blød, men uden at den tager farve.
6. Hæld fløden ved porren, og lad det simre i 5-6 min. Smag til med salt og peber.
7. Vend fenniklen og æblet med 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 spsk. eddike, salt og peber.
8. Varm en stor pande godt op, kom olie på, og steg grønkålen ved meget høj varme i 1-2 min., mens du presser den let ned mod panden med et grydelåg – kålen må gerne blive branket.
Servering
Anret stegt flæsk, bagte selleriskiver og lynstegt grønkål på tallerkener, hæld porrefløden over, og nyd fennikelsalaten til.