Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnstegt flæsk med bagt blomkål, cremet porre og fennikelsalat med æble

Ovnstegt flæsk med bagt blomkål, cremet porre og fennikelsalat med æble

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pakke stegeflæsk i skiver
  • 1 æble (i smalle både)
  • ½-1 fennikel (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • ½ blomkål (i buketter)
  • 1 porre (snittet fint)
  • 1 bæger fløde
  • 1 bundt grønkål (bladene ribbet fra stokken)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 180 °C varmluft.

2. Læg flæskeskiverne på en rist, og drys dem med salt. Sæt dem i ovnen, og bag dem gyldne og sprøde, 30-40 min. Vend dem undervejs.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og æblet som angivet i ingredienslisten. Kom æblebåde og fennikelskiver i en salatskål.

4. Kom blomkålsbuketterne på en bageplade med bagepapir. Dryp med olie, drys med salt, og bag dem i ovnen under kødet i ca. 20 min.

5. Varm en gryde op, kom en smule olie i, og sautér porren i 2-3 min., til den er blød, men uden at den tager farve.

6. Hæld fløden ved porren, og lad det simre i 5-6 min. Smag til med salt og peber.

7. Vend fenniklen og æblet med 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 spsk. eddike, salt og peber.

8. Varm en stor pande godt op, kom olie på, og steg grønkålen ved meget høj varme i 1-2 min., mens du presser den let ned mod panden med et grydelåg – kålen må gerne blive branket.

Servering
Anret stegt flæsk, bagt blomkål og lynstegt grønkål på en tallerken, hæld porrefløden over, og nyd fennikelsalaten til.

-