Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnstegt kylling og kartofler med fersken- og agurkesalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 rødløg
  • 1 agurk
  • 1 fersken

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl agurken og ferskenen.

Ovnstegt kylling og kartofler
  1. Skær kartoflerne i halve eller kvarte, og kom dem i et rummeligt ovnfast fad. Vend dem med olivenolie og salt, og bag dem i ovnen i ca. 10 min.

  1. Pil imens hvidløget, og skær det i tykke skiver.

  1. Læg kyllingen i midten af fadet med kartofler. Dryp den med olivenolie, krydr den med salt, og top den med tykke skiver hvidløg. Bag det hele i ovnen i yderligere 20-25 min., til kartoflerne er møre og kyllingen gennemstegt.

Fersken- og agurkesalat
  1. Pil rødløget, og skær det samt agurken i tynde skiver.

  1. Rør en dressing af 3-4 spsk. eddike og 1 tsk. sukker. Vend rødløget med dressingen, og lad det trække indtil spisetid.

  1. Skær ferskenen i tynde både.

  1. Anret fersken, agurk og rødløg med dressing på et fad, og krydr med peber.

Servering

Nyd ovnstegt kylling og kartofler med fersken- og agurkesalat.

-