Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnstegte falafler med sprød salat og kartoffelsalat med ramsløg og yoghurt

4 personer

Ingredienser

  • 1 bæger falafelfars
  • 1 portion kogte kartofler
  • 1 bundt ramsløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 2 fennikler
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 agurk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Dijonsennep
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C. Tag kartoflerne ud af køleskabet, og skyl grøntsagerne og ramsløget.

Ovnstegte falafler
  1. Sæt store teskefulde af falafelfars på en bageplade beklædt med bagepapir, og pensl falaflerne med 4 tsk. olivenolie.

  1. Sæt falaflerne i ovnen, og bag dem i 12-15 min., til de er gyldne og færdigstegte.

Kartoffelsalat
  1. Skær de kogte kartofler i halve, og snit ramsløget fint.

  1. Rør yoghurten med salt, peber, fintsnittet ramsløg efter smag og 2 tsk. dijonsennep, og vend kartoflerne med dressingen.

Sprødt grønt
  1. Skær fenniklerne i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Pil og skær rødløget i tynde både. Skær peberfrugten i strimler. Flæk agurken på langs, og skær den i skrå skiver.

  1. Vend fennikel, rødløg, peberfrugt og agurk sammen i en skål, og smag til med lidt eddike, salt og peber.

Servering

Anret kartoffelsalaten, salaten og falaflerne på tallerkener, og top med evt. resterende ramsløg.

-