Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Ovnstegt kylling med sprøde knuste kartofler og kålslaw

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 kvist rosmarin
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 æble
  • ½ spidskål
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. sukker
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Kartofler der koges med skræl først, og derefter bages, bliver skønne og sprøde i ovnen. Til denne opskrift er det vigtigt så vidt muligt ikke at skrælle kartoflerne, fordi skrællen holder sammen på den kogte kartoffel, når du maser den. Er man heldig med sine kartofler, kan man lykkes med at mase dem, så de hver især holder sammen i ét stykke under bagningen – er man uheldig, får man bare lidt flere mindre stykker sprøde kartofler, og de er også skønne.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til kartofler (se køkkentip). Skyl frugt og grønt.

Kylling og kartofler
  1. Kog kartofler møre i rigeligt, kogende, saltet vand i 15-20 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

  1. Kom imens kylling i et ildfast fad, pensl den med lidt olie, og krydr med salt. Pluk rosmarin over, og bag kylling gylden og mør, 20-25 min.

  1. Læg de kogte kartofler på en bageplade med bagepapir, og tryk dem flade med bagsiden af en ske. Dryp eller pensl med lidt olie, og krydr med salt og evt. peber. Bag dem gyldne og sprøde i ovnen i 15-20 min.

Kålslaw
  1. Skær gulerødder i tynde strimler. Skær æble i tynde både. Snit spidskål fint.

  1. Vend spidskål, gulerødder og æble forsigtigt sammen med creme fraiche (1p: yoghurt) i en rummelig skål. Smag til med salt og peber og evt. lidt sukker og/eller eddike.

Servering

Anret knuste kartofler og stegt kylling med kålslaw ved siden af.

-