Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Oyakodon – japansk risskål med æg og kylling

Oyakodon – japansk risskål med æg og kylling

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 2 bouillonterninger
  • 1 grano de oro-løg (i tynde strimler)
  • 4 spsk. ingefær (fintrevet)
  • 2 fed hvidløg (fintrevet)
  • ½-1 rød chili (kerner og ribber fjernet, finthakket – efter smag)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • 4 æg
  • 1 bundt cime di rapa (i grove stykker – se tip på forsiden)
  • Alle farvede gulerødder (i papirtynde skiver, fx på mandolinjern)
  • 1 rødløg (finthakket)
  • ½-1 brev gomashio
  • 1 brev hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • salt
  • soja

Sådan gør du

Køkkennoter: Navnet 'oyakodon' betyder 'forælder-og-barn-donburi' – donburi er en risskål – og hentyder til, at retten indeholder både kylling og æg.

I dag skal du pochere æg, og det er heldigvis rigtig nemt: Sæt en gryde af mellemstørrelse over med vand, så det dækker 7-9 cm op ad grydens kanter. Tilsæt 2 spsk. salt og 4 spsk. eddike, og kog det hele op. Når vandet koger lystigt, slår du æggene ud i vandet ét ad gangen og i hver sin side af gryden. Lad vandet koge op igen – det samler æggehviderne omkring blommerne – og skru så lidt ned for varmen, så vandet lige akkurat simrer. Æggene vil være færdige, med flydende blomme, efter 3-4 minutter.

1. Sæt vand over til ris og bouillon, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.

4. Kom 16 dl kogende vand i en gryde. Rør bouillonterningerne ud i 1 dl vand i en skål, og tilsæt derefter blandingen til det kogende vand. 

5. Kom løg, ingefær, hvidløg, chili og kylling i vandet, og kog i 14-15 minutter, til kyllingen er gennemtilberedt, og suppen er reduceret lidt ind. Smag til med lidt soja.

6. Pocher imens æggene som beskrevet i køkkennoten.

7. Tilsæt cime di rapa til suppen, og varm den igennem i 1 minut.

8. Kom til sidst æggene i den varme suppe.

Servering
Anret ris i skåle, og fordel oyakodon-suppe, æg og kylling henover. Top med gulerødder og rødløg, drys med gomashio, dryp med hoisin, og spis, gerne med pinde og en ske.

-