Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Pakoras med chili-ris og spidskålssalat med ananas og agurk

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 4 bagekartofler
  • 1/3 pose gulerødder
  • 1 bundt dild
  • ½-1 grøn chili
  • 1 pose kikærtemel
  • 1 brev madraskarry
  • 2 poser ærter
  • ½ spidskål
  • 1 ananas
  • 1 agurk
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Kom evt. chilien i en skål til topping, hvis børn omkring bordet ikke er så meget til stærk mad.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og kartofler, og skyl grøntsagerne, ananassen, chilien og dilden.

Ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 6 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Pakoras
  1. Skræl bagekartoflerne, og skær dem i grove tern. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 8-10 min. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle lidt.

  1. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Pluk dilden, og hak den groft. Snit chilien fint.

  1. Vend kikærtemel med madraskarry (gem lidt til ris), 1 tsk. salt og 1-1½ dl vand. Krydr med friskkværnet peber, og spæd evt. til med lidt mere vand – dejen skal have konsistens som yoghurt. Tilsæt de kogte kartofler, revet gulerod og alle ærterne til pakora-dejen, og vend det hele godt rundt.

  1. Kom 1-2 dl olie på en pande, og varm olien godt op. Tilsæt store skefulde pakora-dej, og steg i ca. 2 min. på hver side, til de er gyldne og gennemtilberedte. Lad dem afdryppe på fedtsugende papir.

  1. Anret pakoras på et fad, og top med dild og evt. lidt chili.

Spidskålssalat med ananas og agurk
  1. Snit spidskålen fint. Skær skræl og stok fra ananassen, og skær ananaskødet i tern. Skær agurken i grove tern.

  1. Vend spidskålen med lidt olivenolie, eddike, salt og peber. Anret den på et fad, og top med ananas og agurk.

  1. Kom yoghurten i en skål, og smag til med salt og peber.

  1. Vend de kogte ris med en smule madraskarry og chili (se køkkentip).

Servering

Servér pakoras med yoghurt, chili-ris og spidskålssalat med ananas og agurk.

....
Idékassen