Panisse med rosmarinstegte kartofler og spicy tomatsalsa
Opskrift
Ingredienser
-
Alle kartoflerne (evt. skuret og i kvarte)
-
¼-½ rød chili (hakket fint)
-
1 kvist rosmarin (plukket og hakket fint)
-
½-1 brev spidskommen
-
1 citron (halveret)
-
1 portion panisse (klargjort på dag 3)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
olie til fritering
-
salt
-
peber
-
eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Panisse er en sydfransk 'kikærtegrød', der friteres sprød. Når du skal tjekke, om din olie er varm nok til at fritere i, kan du prøve at smide et stykke dej i olien. Hvis det øjeblikkeligt syder omkring panissen, og den stiger op til overfladen, er olien klar. Hvis den derimod synker til bunds, er olien ikke varm nok. Når du er færdig med at bruge olien, så lad den køle helt af, inden du flytter på den.
1. Skyl eller skur kartoflerne, og skær dem i kvarte.
2. Varm en stor pande op, kom lidt olie på, og steg kartoflerne ved middel til lav varme i 20-25 min., til de er møre og gyldne.
3. Skyl og klargør i mellemtiden resten af grøntsagerne, rosmarinen, chilien og citronen. Kom tomaterne og chilien i en skål, og kom spidskålen i en anden skål.
4. Kom hvidløg og rosmarin på panden med kartofler, og steg det med resten af tiden. Smag til med salt og peber.
5. Smag tomatsalsaen til med spidskommen, en smule olivenolie, en smule eddike, sukker, lidt salt og peber.
6. Vend spidskålen med citronsaft og salt, og kram kålen med hænderne, til den mørner let, ca. ½ min.
7. Opvarm en gryde, og tilsæt friteringsolie, til det dækker 4-5 cm. op ad kanten. Skær imens panissen i tern a ca. 2 cm.
8. Fritér panissestykkerne i den varme olie, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min. Kom kun få stykker i olien ad gangen, og læg de friterede stykker på fedtsugende papir. Drys med salt.
Servering
Anret de rosmarinstegte kartofler på tallerkener sammen med syrlig spidskål og sprød panisse. Top med den spicy tomatsalsa.