Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta a la Norma med aubergine, kapers og salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • ½ grøn egebladsalat
  • ½ pose grønne oliven uden sten
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 1-2 kviste vild timian
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 pose majsfusilli
  • 1 pose græskarkerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. dijonsennep
Køkkentips

Vores lækre kapers er saltede. De er super skønne, men bør skylles i koldt vand før brug, medmindre du bruger dem i stedet for salt. Smag på dem, og skyl dem evt. to gange, hvis de er for salte til din smag.

Pasta a la Norma stammer fra Sicilien og består i al sin enkelhed af pasta med en tomatsauce toppet med skiver af stegt aubergine. Retten er efter sigende opkaldt efter Bellinis opera Norma.

Husk - til i morgen

Sæt de hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne og timianen.

  1. Skær auberginen i skiver a ca. 1 cm, og drys dem med salt. Lad dem trække i en sigte i 5 min.

  1. Pil imens løg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. Snit salaten groft, og skær de grønne oliven i skiver. Skyl kapersene (se køkkentip).

Tomatsauce og pasta
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, hvidløg og timian i 3-4 min.

  1. Tilsæt tomater med grøntsager og 1-2 dl vand, og kog op. Lad saucen simre i 5-6 min.

  1. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog pastaen al dente, 7-9 min. Dræn vandet fra.

Stegt aubergine
  1. Skyl evt. overskydende salt af aubergineskiverne, og tør dem let, fx med et rent viskestykke. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg skiverne, til de er gyldne og møre, 5-6 min.

  1. Tilsæt kapers til tomatsaucen, og lad dem simre med i 1 min. Smag til med sort peber og lidt salt. Fisk evt. timianen op inden servering.

Salat
  1. Vend salat, oliven og græskarkerner sammen, og smag til med 2-3 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike og evt. ½ tsk. dijonsennep.

Servering

Vend pasta med tomatsaucen i dybe tallerkener, og top med stegt aubergine. Servér salaten til.

-