Pasta a la norma med frisk mozzarella og rucolasalat
Ingredienser
- 1 baby-aubergine
- 1-2 fed hvidløg
- 1 pose maccheroni
- 1 dåse tomatpuré
- ½ bundt frisk oregano
- 1 bakke cherrytomater på gren
- 1 bundt rucola
- 1 pakke mozzarella
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Evt. sukker
Sæt vand over til pasta, og skyl al grønt.
Skær auberginen i skiver a ca. 1 cm tykkelse. Varm 3-4 spsk. olie op på en pande, og steg auberginen i ca. 10 min., eller til den er mør. Krydr med salt.
Pil hvidløgene, og snit dem i tynde skiver.
Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 min. Afdryp, men gem lidt kogevand.
Kom hvidløget på panden med aubergine, og lad det stege med de sidste par minutter. Kom tomatpuré og ca. 1 dl vand ved, og lad saucen simre i 4-6 min. Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.
Pluk oreganoen. Vend pastaen og evt. lidt kogevand i saucen, og krydr med lidt oregano. Lad det simre i et par minutter.
Halvér tomaterne. Anret rucolaen på et fad, og top med tomater. Dryp med lidt olivenolie efter smag, og krydr med salt og peber.
Anret pasta a la norma i en dyb tallerken, og top med brud af mozzarella, lidt oregano, friskkværnet peber og lidt olivenolie. Nyd rucolasalat til.