Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta a la Norma – pasta og tomatsauce med pastinak toppet med gyldenstegt aubergine

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt basilikum
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • Alle pastinakkerne
  • 1 graffiti-aubergine
  • 1 pose maccheroni
  • 1 glas tomater med grøntsager

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Pasta a la Norma stammer fra Sicilien, og er angiveligt opkaldt efter operaen af samme navn, som er komponeret af Bellini. Den består i sin enkelhed af pasta i en tomatsauce toppet med gyldenstegt aubergine.

Husk - til i morgen

Kom kikærterne i en skål, dæk med rigeligt vand, og lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Pluk basilikumblade, og snit stilke fint. Kom basilikumblade i en skål til topping. Pil og skær løg og hvidløg i tynde skiver. Skur eller skræl pastinakker, og riv dem groft. Skær aubergine i tynde skiver.

Aubergine
  1. Varm olie op på en pande, og steg aubergine gylden og mør, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt undervejs, og læg aubergine i en skål til servering, efterhånden som den bliver færdig.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

Tomatsauce
  1. Varm imens olie op i en gryde, og sautér løg, hvidløg, basilikumstilke og pastinakker i 2-3 min.

  1. Tilsæt 1-2 dl vand og tomatsauce, og kog op. Lad saucen simre, til grøntsagerne er møre, og saucen er kogt lidt ind, 7-8 min. Smag til med salt og sort peber.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og fordel tomatsauce ovenpå. Top med gyldenstegt aubergine og basilikumblade, og servér.

-